RealTime

I 1982 gav L. Ron Hubbard varemærkerne for Dianetics og Scientology til Religious Technology Center (RTC) med det formål at garantere den fortsatte ægthed af Scientology religionen. Med denne garanti er Scientology religionen beskyttet mod fordrejning af dens skrifter og praksis, og Kirkens medlemmer ved at de modtager den direkte viden, nøjagtigt som den er formidlet af mr. Hubbard.

RTC er ikke en del af Kirkens ledelse og er ikke involveret i dens daglige anliggender. RTC giver Church of Scientology International (CSI), Moderkirken, ret til at bruge og håndhæve varemærkerne. Det er CSI der er ansvarlig for den kirkelige ledelse af Scientology religionen og de forskellige Scientology Kirker.

Gennem den nøjagtige anvendelse af Dianetics og Scientology materialer opnår individer ikke alene en fuld forståelse af sig selv som åndelige væsner, men sand åndelig frihed. Scientologister anser bevarelsen og uforgængeligheden af deres religiøse teknologi — i præcis overensstemmelse med Grundlæggerens kildeskrifter — for at være helt essentiel for deres frelse.

Religious Technology Center arbejder på at garantere at L. Ron Hubbards arv af åndelig frihed bliver ved med at eksistere for de kommende generationer. For millioner af Scientologister over hele verden findes der ikke noget der er mere vigtigt.